jan hansen

BodyAwake v/Body SDS terapeut Jan Hansen

 

RAB - godkendt behandler

og medlem af Dakobe

Alvorlige rygproblemer førte mig sidst i 90-erne til Body SDS, og efter få behandlinger blev jeg smertefri for første gang i meget lang tid.

 

Året efter i 2000 startede jeg på uddannelsen og blev færdig som Body SDS terapeut fra hold 4 i sommeren 2003.

 

Jeg arbejdede i mange år i Body SDS som terapeut og sidenhen supervisor, men i oktober 2015 var det tid til forandring, og jeg valgte at lægge alle kræfter i min egen klinik i Brøndby.

Jeg har stadig et tæt samarbejde med Body SDS, men nu som autoriseret Body SDS terapeut.

 

Mange års erfaring og utallige klientbehandlinger har givet mig en solid ballast som terapeut. Jeg lægger vægt på en ærlig og tryghedsskabende kontakt til mine klienter, og jeg sætter en ære i at være positiv og nærværende, uanset du kommer med fysiske skavanker, psykiske problemer eller stress, eller om du vælger en Body SDS behandling hos mig af helt andre arbejdsmæssige, sportslige eller måske personlige grunde.

 

Jeg holder mig fagligt opdateret ved løbende efteruddannelse i Body SDS.

 

I forlængelse af mit arbejde som Body SDS terapeut prioriterer jeg naturligvis selv en sund livsstil med masser af motion og bevægelse. Jeg går til yoga et par gange om ugen. Jeg elsker at løbe en tur eller lege med en bold - både fodbold, bordtennis og badminton, og så findes der i øvrigt ikke noget bedre end en tur i havkajakken både med og uden fiskestang.

 

 

Født 1959